🎬 Killjoy Productions udtaget til OFF 2025!
- Victoria Klostermann
- 7. jul.
- 2 min læsning
Vi er fulde af begejstring og stolthed over at kunne annoncere, at Killjoy Productions er udtaget til OFF – Odense International Film Festival 2025! 🎉
Hvad er OFF?
OFF er Danmarks eneste Oscar-, EFA- og Robert-kvalificerende kortfilmsfestival. Den blev grundlagt i 1975 og i 2025 50-års-jubilæum (stort tillykke fra Det Lyserøde Kontor 👏)
Festivalen løber af stablen fra den 25. til 31. august 2024 i Odense.
Hvad betyder udtagelsen for os?
At blive udvalgt til OFF er både en kæmpe anerkendelse af vores kreative arbejde og en markant mulighed:
Vores kortfilm får internationale visningsmuligheder.
Vi får adgang til netværk blandt branchefolk, filmskabere og publikum.
Festivalens format matcher vores bæredygtige profil – vi deler fx vores erfaringer med grøn produktion i et forum, hvor nye idéer og samarbejder gror.
"Det betyder simpelthen så meget. Det er stort for os, for det er kun vores 2. kortfilm, og så lander vi en nominering til OFF. Det er den største festival man kan komme på herhjemme i lille Danmark, så det er en kæmpe ære at være med og blive shortlisted blandt næsten 4.000 kortfilm." - Mathilde Klostermann
Kortfilm med kant
Maria Elsker for Meget (engelsk: "All Strings Attached") blev skabt med ambitionen om at kreere en kortfilm, hvor modtagere er i øjenhøjde. Den er sjov, den gør ondt, den er eftertænksom og den skildrer virkelige oplevelser blandt unge mennesker der er en del af datingjunglen i København anno 2024.
Det er en historie der ligger Mathilde Klostermann, manus- og idéforfatteren, hjertet nært. Hør hende fortælle mere om Maria Elsker for Meget, moderne kærlighed og inspirationen til kortfilmen her.

Tak til alle der støtter os
Tak virker som et fattigt ord, og det kan umiddelbart virke som om der er grænser for hvor mange gange vi kan sige tak, og stadig mene det. Men det er der ikke.
Så tak, tak, TAK til alle der har været en del af rejsen på Maria Elsker for Meget, og som dermed også er med på en lille del af rejsen med Killjoy Productions.
Denne udtagelse er et kæmpe skulderklap til hele holdet, vores sparringspartnere – og ikke mindst alle, der hepper på os fra sidelinjen (her et særligt skud ud til vores forældre og nærmeste familie, der udgør det absolut mest entusiastiske heppekor).
For os handler det om mere end film – det handler om at gøre en forskel og give taletid til de stemmer, de historier, der ikke bliver fortalt.
Vi krydser fingre for Maria Elsker for Meget – ses vi i Odense i uge 35?
Comentários