
'KILLJOY' (NOUN)
En ægte Killjoy er en, der tør gå imod strømmen.
Lad os starte med at slå noget fast.
Vi er her for at give et nyt perspektiv til historiefortælling. For at skabe nye muligheder for filmskabere, medvirke til mere transparens i branchen og turde gøre tingene på en ny måde.
For i Killjoy tror vi på, at alt kan lade sig gøre.
In the words of the legend herself, Pippi Langstrømpe; "Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt."
Og så gider vi ikke at holde os i én kasse. Det har vi for meget klaustrofobi til.
MØD KILLJOY-KONTORET

CEO & Producer
MATHIDE KLOSTERMANN
Mathilde er tidligere springrytter, elite-discodanser og markedsføringsøkonom, men kendt på kontoret som Finansministeren.
Mathilde gør ikke noget halvt, og hun bringer enorm disciplin og en mangfoldig tankegang til settet. Og så har hun nogle fantastiske moves på floor (en gang elite-discodanser, altid elite-discodanser).
Foto: Søren Nagel Photography

CEO & Producer
SARA DHIMITRI
Sara er tidligere fodboldspiller, nu marathonløber og Strava-influencer. Og på kontoret kendt som Killjoys Mingle-Mama aka. Social Butterfly.
Sara er medlem af AA (Albaner- og ADHD-klubben). Hun bringer en kæmpe nysgerrighed og passion til projekterne og holder altid øjet på bolden (som den kantspiller hun var på fodboldbanen).
Foto: Søren Nagel Photography

Creative Lead & Communications Specialist
VICTORIA KLOSTERMANN
Victoria er kandidatuddannet CBS'er, men hvis du spørger hende ind til moms eller excel, får hun Maude-migræne, og skal hjem og lægge sig. Altså, læse.
Hun har ADHD-premium og er kronisk online, hvilket betyder konstante ideer og et kontor der er tvangsindlagt til content. Hele tiden. Derudover er hun stifteren bag Danmarks bedste bogblog (og nej, vi er slet ikke biased).
Foto: Søren Nagel Photography

Dørvagt
TORBEN
Torben er kontorets yngste medarbejder og vores frygtindgydende dørvagt. Sagt med andre ord, gør han når der kommer gæster, men kan tæmmes med en lille godbid (så ja, han tager imod bestikkelse).
Hvis det stod til os, ville Torben passe sine pligter hver dag, men hans mor siger, at det ligner børnearbejde, så desværre er han her kun en gang imellem.
Foto: Søren Nagel Photography
KILLJOYS
HISTORIE
Sara og Mathilde mødtes på en skuespillerskole –
og den kreative gnist var øjeblikkelig.
Forbundet af en fælles besættelse af historiefortælling, både foran og bag kameraet, tog de frokost for at snakke om tingene ... og de stoppede aldrig (altså med at spise cæsarsalat og trøffelfritter).
I dag har de mange forskellige roller – skuespillere, producere, manuskriptforfattere – og spiller nøgleroller i alle KillJoy-projekter 🎬🔥





