Interview med HUMMERBISQUE manusforfatter og instruktør 🦞🎬

Hvad handler HUMMERBISQUE om?

Sara: "Hummerbisque er fortælling om ambition, overlevelse og forræderi. Det er en historie om den unge tjener Mollie, der arbejder på restauranten HARMONI og kæmper med sine økonomiske problemer, en chef, der overvåger alt og hård konkurrence blandt kollegaerne. Mens Mollie prøver at holde sammen på sit liv, opdager hun, at ledelsen planlægger at fyre en medarbejder – og hendes egen position er i fare.

For når spillet spidser til, er spørgsmålet ikke, hvem der serverer bedst, men hvem der overlever. Det er en fortælling om magtspil, overlevelse og de uventede konsekvenser af at bruge sin krop som valuta i en verden, hvor alt har en pris."

📸: Søren Nagel

Hvad inspirerede historien?

Sara: "Jeg har selv arbejdet på en restaurant og har altid været meget draget af den jargon og det tempo der var. Jeg har selvfølgelig også fået nogle oplevelser med mig fra den branche, som jeg gerne ville gøre om. Da Mathilde og jeg så var til en workshop ude på filmskolen med Michael Noer, hvor han nævnte det med, at placere sine karakterer i en arena som giver et naturligt pres og hvor publikum på forhånd kender rammerne. I den forbindelse fik jeg for alvor lyst til, at begynde at bygge en film ud fra mine oplevelser fra min tid som tjener.

Jeg er ekstremt draget af menneskers ‘grimme skyggesider’, for jeg synes tit vi lader som om, at vi er bedre end hvad vi er. Derfor havde manusforfatteren i mig lyst til at lave en film, hvor jeg tager et betændt emne – som MeToo – og flipper det på hovedet. Jeg har på ingen måde lyst til at negligere ting der er sket for rigtig mange kvinder. Men jeg har også mødt kvinder, som har ‘udnyttet’ deres kropslige valuta, for at få det de vil have - både bevidst og ubevidst.

Vi prøver derfor med Hummerbisque ikke at udskamme, men mere kaste et lys over, hvad sådan et valg kan have af konsekvenser."

HUMMERBISQUE er lidt anderledes end Killjoys andre kortfilmsproduktioner. Der skal eks. bruges hele 21 statister en af dagene. Hvilke overvejelser gør man sig som instruktør i denne forbindelse, inden shoot starter? 

Kristine: "Forberedelse, forberedelse, forberedelse... Og ekstra hænder! Det er nøgleordene for, hvordan jeg har grebet produktionen an. Det er en film med mange skuespillere, statister og et kamera, der næsten konstant er i bevægelse. Og de komponenter tilsammen stiller ekstra store krav til planlægningen og afviklingen af optagelserne. Derfor er det gode samarbejde på tværs af alle faggrupper også ekstra essentielt! Og for at imødekomme dét, har vi afholdt et socialt event med pizza og øl for hele holdet her i præproduktionen. Det er bare lidt federe at ‘tage på arbejde’, når man kender sine kollegaer på forhånd.

Vi har også afholdt prøver med skuespillerne inden optagelserne, og vi planlægger at blocke deres koreografi på settet, dagen før vi for alvor går igang. Det betyder, at alle allerede på forhånd ved, hvor de skal stå og gå, og hvornår de skal gøre det. På den måde kan vi på optagedagene fokusere fuldt ud på fortælling, skuespillet og kameraets bevægelser. Det sparer os tid på den lange bange.

Det er den teknisk mest krævende kortfilm, jeg har arbejdet på – men det gør det jo bare endnu mere spændende! Heldigvis har jeg den dygtigste instruktørassistent, Kiriaki, ved min side, og hun er en kæmpe gave. På settet kommer hun til at fungere som en forlængelse af mig, så jeg kan ‘være flere steder’ på samme tid, hvilket er nødvendigt på denne produktion. Alligevel er jeg dog ret sikker på, at min hjerne kommer til at føles som en computer med 20 faner åbne og konstante notifikationer…

Men altså, multitasking længe leve!"

Produktionsmøde før dagen starter

Hvordan balancerer man at spille, skrive og kreere indholdet, uden at det éne fylder mere end det andet? 

Sara: "Det er jo delt meget op i stadier og jeg elsker hele processen ved at lave film. Det gør det jo ‘nemmere’ for mit spil, i form af at have skrevet det, og derfor kender jeg min karakter ind og ud. Det gør det nemmere at være kreativ producer, når jeg ved hvad jeg har forestillet mig, mens jeg har skrevet. Jeg tror det er vigtigt, at finde fordelene ved det, istedet for at lade sig skræmme af flere dele. Alle stadierne er med til at gøre det hele federe."

Kristine, hvad glæder du dig mest til ved at skulle instruere HUMMERBISQUE?

Kristine: "Det må helt klart være den store praktiske udfordring i at vi er et kæmpe hold! Jeg glæder mig til at mærke energien, når maskineriet ruller. At instruere så stort et set føles lidt som et adrenalinkick – intenst og udfordrende... på den gode måde! Og med det dygtige cast, crew og de mange statister, der er med, så kan det kun blive formidabelt.  

Og så er der en særlig – og lettere intim – scene i en køleboks, som bliver en virkelig interessant opgave at skulle instruere. Nuancerne i den er altafgørende for filmens samlede oplevelse, og hver eneste bevægelse fra spillerne og kameraet ændrer udtrykket. Så der skal der både leges, men jeg skal også holde tungen lige i munden. Det er jo en gave at få lov til at lave sådan en scene."

Hvad håber du seeren tager med sig?

Kristine: "Jeg håber, filmen sætter gang i nogle tanker – ikke bare om karaktererne på lærredet, men om de mønstre, vi alle er en del af. For helt ærligt: hvem har ikke på et tidspunkt flirtet lidt med nogen, vi måske - måske ikke – var interesserede i, for at opnå noget? Komme forrest i en kø, få lidt ekstra god betjening, en gratis drink i byen, hjælp med lektier eller for at slippe for en bøde? Det er jo uskyldigt nok. Men det siger også noget om, hvordan vi er vant til at bruge vores kroppe, udseende eller charme som en slags byttemiddel. Og det er netop det, Hummerbisque forsøger at tage fat i – hvordan vi alle kan bruge vores seksualitet som en form for valuta.  

Jeg tror, vi har brug for film, der tør tage fat i de svære og lidt farlige temaer. Især i et samfund som vores, hvor vi er vant til at pakke tingene pænt ind og ikke træde nogen over tæerne.

Hummerbisque er ikke lavet for at please – den er lavet for at skabe røre. Og det er meningen. Så mit håb er – om man kan lide filmen eller ej – at filmen sætter gang i en vigtig dialog om seksuel og kropslig valuta, og hvordan det kan skabe ringe i vandet og forventninger til at den næste, man køber en drink til i byen, også tager med hjem... For det gjorde den sidste person jo."

Læs mere om kortfilmen her.

Eller følg med i produktionen på Instagram her.